Ammero
Menu

Trygheds­besøg

Den første tid efter fødslen kan være overvældende. Efterfølgende er du ofte sårbar og træt og kan let blive usikker, når det ene spørgsmål efter det andet melder sig.

Med et tryghedsbesøg er der ro og tid til at komme omkring alle emner, der trænger sig på hos jer som nybagte forældre.

Jeg lytter, vejleder og besvarer jeres spørgsmål – også dem, I ikke vidste, I havde.

Et tryghedsbesøg kan f.eks. indeholde:

  • amme-etablering
  • hjælp til ammestillinger
  • samtale om trivsel og adfærd hos baby
  • samtale om søvn
  • samtale om fødslen, bristning, blødning og underliv
  • snak om familieliv og forventninger

Som jordemoder og ammespecialist kan jeg hjælpe jer inden for graviditet, fødsel, barsel, amning og forældreskab. Jeg støtter jer omsorgsfuldt, så I lander lidt tryggere i livet som forældre.

Et barselsbesøg lægges bedst i løbet af de første 2-3 uger efter fødslen.

Besøget varer ca. 2,5 time, inkl. journaloptagelse.

De efterfølgende 7 dage kan du kontakte mig på mail, hvis der opstår spørgsmål.

Prisen for tryghedsbesøg er
2100 kr
Ammende mor

Det var uvurderligt at have Asali, til at hjælpe og svare på alle vores spørgsmål, store som små. Hun er så dygtig til at formidle, og møde én i øjenhøjde, der hvor man bare gerne vil mødes, midt i en livsomvæltende tid, efter fødsel.

Hun er omsorgsfuld, sympatisk og helt åbenlyst meget stærk i sit fag. De varmeste anbefalinger herfra.

- Anne B